Bestyrelsesmøde den. 1. april 2024


Deltagere: Peter Møller, Ib Gosmer, Bodil Mark, Ole Bøgh Ulriksen og Lene Frost
Nyt fra vejudvalget
Der har været afholdt møde i vejudvalget d. 24.oktober 2023.
Referatet lægges på hjemmesiden – der er bl.a. drøftet status på vejforhold.
SSJK og Jammerbugt kommune
Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt kommune afholder generalforsamling d. 21.4. Der henvises til foreningens hjemmeside ssjk.dk, hvor der findes meget relevant information.
Jammerbugt kommune har endnu ikke inviteret til det årlige møde for grundejerforeningerne.
Henvendelser fra medlemmer
Der har været flere henv. om overfladevand med baggrund i den megen usædvanlige nedbør vi har haft igennem lang tid. Derudover har der været henv. om vedligeholdelse af dræn på Alexandravej.
Igen i år har der været henvendelser omkring biler med for høje hastigheder i området. Jammerbugt kommune er kontaktet ift. tilladelse til opsætning af skilte med 20 km hastighedsbegrænsning. Dette er blevet afslået med begrundelsen, at der skal meget specielle grunde til før en begrænsning på under 30 km bliver godkendt. Det er ikke nok, at der er legende børn, mange gående og dårligt udsyn.
Medlemslisten og kontingentindbetaling
Det er jvfr. Lokalplanen for Alexandravej obligatorisk at være medlem af grundejerforeningen. Der mangler stadig nogle grundejere – de vil modtage en påmindelse.
I januar kvartal er der opkrævet kontingent på 300 kr. for en to-årig periode 2024/2025. Der er modtaget betaling fra 129 grundejere ud af 158 mulige.
Hermed en venlig reminder til dem, der endnu ikke har betalt!
Generalforsamling 2024 – 20. maj kl. 11.00
Generalforsamlingen finder sted – 2. pinsedag - d. 20. maj kl. 11 på Restaurant Løkken Badehotel, Torvet 8, Løkken.
Dagsorden udsendes medio april.
Grundejerforeningen Hvorup Klit fejrer 50 år!
Grundejerforeningen blev stiftet d. 7. juli 1974 – og kan i år fejre 50 års jubilæum.
Jubilæet vil blive markeret efter generalforsamlingen d. 20. maj, hvor der vil blive trakteret med en lille frokosttallerken. Der udsendes særskilt invitation hertil sammen med indkaldelse til generalforsamlingen.
Referat
Lene Frost