Bestyrelsesmøder

Grundejerforeningen Hvorup Klit

Bestyrelsesmøde d. 17. juni 2018 - referat

Deltagere: Peter Møller, Peter Erik Jensen, Bodil Mark, Pouli Madsen og Lene Frost

Konstituering af bestyrelsen
Peter Erik Jensen blev budt velkommen som nyt medlem – og bestyrelsen konstituerede sig således:

Formand Peter Møller
Næstformand Bodil Mark
Kasserer Peter Erik Jensen
Vejudvalg Pouli Madsen
Sekretær Lene Frost
Suppleant Karin Borup
Revisorer Lars Stenholt og Henrik Tillebeck

Opfølgning fra generalforsamlingen d. 21. maj 2018
Generalforsamlingen var meget velbesøgt!

Rasmus Mogensen fra Stofa gav forinden et meget klart og informativt oplæg om Sofas tilbud om fibernet i vores område – og siden har da også over 40% tilsluttet sig, således at vi fremover er sikret en sikker dækning.
Der er ikke opfølgningspunkter fra generalforsamlingen.

Hybenroser/rynket rose
Roserne har med baggrund i det herlige forsommervejr bredt sig med eksplosiv hast…. ikke mindst synligt på vejene, hvor der flere steder trænger til kraftig beskæring.

Bestyrelsen minder i den anledning om, at Jammerbugt kommunes regulativ for beskæring af beplantning på vejene findes på vores hjemmeside. Her gives udførlig information, således at også renovations- og udrykningskøretøjer kan komme frem.

Derudover kan man på Miljøstyrelsens hjemmeside finde information om bekæmpelse af rynket rose.
Bl.a. en meget brugbar pjece: ’Til kamp mod Rynket Rose’.

Grundejerforeningen har kontaktet Jammerbugt kommune, hvor det er oplyst, at man kan søge rådgivning til beskæring/fjernelse af rynket rose i kommunens Vej og Park afd. ligesom man kan bestille Vej og Parkafdelingen til at udføre opgaven. Anden entreprenør kan naturligvis også bestilles.
Der kan rettes henvendelse til Steen Nielsen i Vej og Park: tel: 41 91 39 42.

Henvendelse fra medlemmer
Bestyrelsen har fået henvendelse fra medlemmer om bl.a. beskæring af rynket rose, opførelse af shelter og vedligeholdelse af veje.

Evt.
Renovationsmanden minder om, at han tømmer alt for mange flasker og for meget papir, der med fordel kan bortskaffes i containerne på Redningsvejen Nord.

Næste bestyrelsesmøde d. 16. september 2018 - kl. 10 hos Peter Møller.

Lene Frost
referent