Vejudvalgsmøde 29. oktober 2022
Dato 29. oktober 2022 kl. 10.0
Adresse Hos Jonna Østenkær
Deltagere Torben Fruerlund, Harlunds Klit, Mogens Laursen, Johannes Sørensens Klit, Ole Ulriksen og Peter Møller fra Hvorup Klit, Jonna Østenkær Marie Andersens Klit og Aase Møller, Sandkassen (referent).
- Valg af referent
Aase Møller
- Status på vejforhold
Alle er enige om, at vejforholdene hen over sommeren har været meget gode. Torben orienterer om, at Sejlstrup Maskinstation på grund af efterårsferien havde givet vejene en lille reparation, og at den store reparation bliver i den kommende uge, uge 44. Vejrforholdene bevirkede, at den lille reparation ikke holdt i mange dage, og derfor har vejene lige mange og store huller. Men det bliver bedre i næste uge
Vejudvalget opfordrer grundejerne til lige at bruge en skovl til udjævning, hvis de oplever, at der er kanter langs vejene på deres grund. Udgifter til vedligehold af vejene er for hver grundejer pt. omkring 400kr/år, der opkræves af Jammerbugt Kommune.
Torben opfordrer til, at alle foreninger igen orienterer deres medlemmer, at man skal gå til sin repræsentant i foreningen, hvis der er forhold på vejene, der skal udbedres.
Mogens har som aftalt på det seneste møde taget kontakt til Mikolajewicz på Munkensvej mhp. at spørge, om han vil være repræsentant for beboerne der, da der ikke er en grundejerforening for det område. Det har han indvilget i.
- Gensidig orientering
Opfølgning omkring sti 100; Workshop om emnet kunne have været mere inspirerende. Der er ikke kommet en tilbagemelding på det videre forløb. Forslag går ud på at lade stien forsætte øst for og bagom Hvorup Klit og videre over mod plantagen og i det forløb etablere en tunnel under vejen. Det forlyder, at der er bevilget 12 mill. til projektet. Foreløbig er de 7 mill. gået til konsulentarbejde. Sandkassen har forespurgt hos projektmedarbejderne og fået følgende svar:
13.10.2022 svarer projektmedarbejder Lise Holt følgende i en mail: ”Det var som sagt en workshop, og dermed ikke et møde, hvor der skulle besluttes noget. Vi kiggede på kort og drøftede forskellige muligheder. Meget afhænger også af hvordan Sti100 skal fortsætte ind i Hjørring Kommune.
Arbejdet med fastlæggelse af trace er stadig i gang. Det er et stort arbejde, da der er over 10 km nyt stiforløb fra Kettrup Bjerge til Løkken centrum. Umiddelbart er arealet ved Sandkassen ikke i spil. Der er planlagt informationsmøde for sommerhusejere og andre interesserede til foråret. I er dog altid velkomne til at kontakte mig.”
Ellysvej og Bettysvej, opfølgning på hvordan vejene opretholder deres status som blinde veje.
Sandkassen har kontaktet formanden for Johannes Sørensens Klit, der forslår, at vi afventer beslutningen om afspærring mellem Bettysvej og Ellyvej, indtil der foreligger en melding om den nye ordning for skrald, idet Bettysvej nok skal have fællesindsamling, i hvert fald for en del af husene.
Renovationsordning: Flere af medlemmerne er blevet orienteret om den nye ordning via deres e-boks. Den er ikke nået ud til alle endnu, men vær opmærksom på det.
Hastighedsbegrænsning: Trafiktællingen viste, at der ikke er grundlag for yderligere foranstaltninger til at begrænse hastigheden. Torben oplyser, at man kan låne fartskilte hos Jammerbugt Kommune.
- Drøftelse af forslag om opstilling af branddaskere langs vejene
Marie Andersens Klit har haft opsat branddaskere, men på grund af rust er de fjernet. Der opstilles nye ved de fælles containere. Harlunds Klit har opstillet ved legepladsen på Anne Mariesvej.
Hvorup Klit, Johs. Sørensen Klit og Sandkassen arbejder videre med et fælles projekt omkring opstilling af branddaskere i samme område, som hjertestarteren er. Der blev ikke besluttet mere om processen. Sandkassen vender tilbage til de 2 andre foreninger i starten af 2023.
- Drøftelse/præcisering af forholdene omkring ansvar for reetablering af vej ved ombyg, nybyg mm, (sikring at kommunens krav efterleves samt at der ikke pålægges andre udgiften til reetablering)
Der er ingen tvivl om, at det er den enkelte grundejers ansvar at retablere veje i de ovennævnte situationer, og sker det ikke, så må foreningen henvende sig til kommunen. I Marie Andersens Klit har man den praksis, at den person, som sidder i vejudvalget, altid henvender sig, hvis nytilflyttere bygger om/til. På den måde får man hilst på de nye beboere og også talt om vejforholdene. Det har ikke været et problem i foreningerne.
- Beskæring af hyben langs Redningsvej Nord således at oversigtsforhold er gode og trafiksikre. Sandkassen betalte sidst for kantslåning.
Alle har en praksis om at bede de enkelte grundejere om selv at fjerne bevoksning, der er til gene for trafik og renovation. Harlunds Klit får renset grøfter og kanter hver år. Hvorup Klit, der ligger øst for Redningsvejen Nord, adviserer de enkelte grundejere om, hvordan vejforholdene skal se ud og anvender materiale fra Jammerbugt Kommune som information. Opgaven med kantslåning ligger som det ser ud nu, i den enkelte forening, fordi der er forskellige behov og muligheder.
- Dato for næste møde
1.april 2023 kl. 10 hos Ole
Johannes Sørensens Klit
Mogens Laursen, Redningsvejen Nord 81, 9480 Løkken. laursen22@hotmail.com Tlf.:20657702
Hvorup Klit
Ole Ulriksen, Astavej 42, 9480 Løkken. Obul@bws.dk Tlf. 22659865
Marie Andersens Klit
Jonna Østenkær, Annavej 6, 9480 Løkken. jonna1307@gmail.com Tlf. 60915451
Harlunds Klit
Torben Fruergaard, Redningsvejen Nord 34, 9480 Løkken. fruergaard@webspeed.dk Tlf. 22522355
Sandkassen
Birthe Fisker, Ernavej 4, 9480 Løkken bif@pfa.dk Tlf. 61201792
Torben Lüth Andersen, Ernavej 6 9480 Løkken t.l.a@stofanet.dk Tlf. 40557400